Pauser gør din medarbejder gladere, mere effektiv, mindre stresset, en bedre kollega, bedre rustet til at træffe gode beslutninger, mindre disponeret for stress og meget mere.
Der er ingen undskyldninger for ikke at tvinge dine medarbejdere til at holde en kaffepause!
Lad os gøre op med productivity-bias! Medarbejderen, der springer frokosten over og ræser op og ned af gangene, er IKKE en helt - tværtimod er han ineffektiv, laver flere fejl (som han sjældnere opdager) og han bidrager ikke til en bæredygtig arbejdskultur.
I mange af de fag, hvor man bruger kroppen, ved alle, at der er brug for pauser. Hvis man løfter tunge ting hele dagen, bliver man på kort sigt øm i musklerne og på lang sigt nedslidt før tid.
Det samme gælder os, der laver vidensarbejde. Trætheden viser sig bare ved kø ved kaffemaskinen, ondt i hovedet og udbrændthed.
Heldigvis er modgiften simpel: Tving dit team til at holde pauser i løbet af arbejdsdagen.
Guide: Sådan indfører du pauser - trin for trin
1. Book faste pauser hver dag i jeres kalender:
- 15 min klokken 10.00
- 15 minutter klokken 14.00
2. Dagens første pause kan I tage sammen hele teamet. Book et mødelokale, hvor I kan være og lav en kande kaffe
3. Dagens anden pause går I en tur ude i den friske luft to og to. Lav et skema over hvem der går med hvem, så I får gået en tur med forskellige kolleger fra gang til gang
4. Arbejder I hjemmefra? I kan aftale at mødes online i det første møde og gå en tur hver for sig i det andet møde. Man glemmer let pauserne, når man arbejder hjemmefra, men de er altså ikke mindre vigtige.
Er du ny i lederrollen? På en eftermiddag kan du få de grundlæggende ledelses-færdigheder med kurset Fra medarbejder til leder med succes.