Som leder vil du gerne have størst muligt albuerum til at påvirke de områder, du er ansvarlig for. Det kan du få, hvis du kortlægger dit ledelsesrum – og arbejder strategisk med at gøre det større. Lær her hvordan.

Hvad er et ’ledelsesrum’? 

Dit ledelsesrum kan defineres som de samlede muligheder du har for at udøve ledelse. Det er kombinationen af din viden og kompetencer, og dine formelle og uformelle beføjelser til at opnå mål for organisationen. 

Dit ledelsesrum er altså mere end det formelle ansvar. Det er ikke kun nedskrevne procedurer og retningslinjer for din ledelse, der skaber ledelsesrummet, men i høj grad også dine relationer. Til din chef, dine kolleger og samarbejdspartnere – og dit syn på dig selv. 

De 4 retninger: Ned, op, hen og ind

Ledelsesrummet kan illustreres ved de 4 retninger, der påvirker det:  Ned, op, hen og ind. 

Ledelsesrummet er lige i midten af de fire pile: Det er det rum du har til din rådighed som leder. Som leder vil du gerne have, at det er tilstrækkeligt stort til, at du kan påvirke de opgaver, du er ansvarlig for.

At lede ned

’Ledelse ned’ er ofte det man tænker på, når man taler om ledelse. At lede nedad handler om relationen til dine medarbejdere, og det at lede én eller flere personer. Vi kalder det også personaleledelse. 

Når du skal udvide dit ledelsesrum nedad, skal du starte med ’why’. Dine medarbejdere skal vide: hvorfor er det vi gør vigtigt? Sæt fokus på HVORFOR de skal opgaven. Det er meget vigtigere end at du fortæller dem HVORDAN de skal løse opgaven. 

Man siger også, at ’når du skal lede nedad, skal du gøre det med hjertet’. Når du gør det, er du med til at skabe motivation og forpligtelse til opgaven. Det udvider dit ledelsesrum, fordi medarbejderne er mere motiverede til at nå jeres mål. 

Men ledelse ned er kun én brik i dit ledelsesrum. Mange nye ledere overser, at de også skal være (og helt automatisk er) ledere i andre vigtige relationer – som for eksempel at lede opad.

At lede op

Når du leder opad, tager du ansvar for relationen til den leder, der står over dig. Du udøver faktisk ledelse over for din chef. 

Det lille ordspil fra før lyder i sin fulde længde sådan her: ’Når du skal lede nedad, skal du gøre det med hjertet. Når du skal lede opad, skal du gøre det med regneark.’

Du skal selvfølgelig også lede med hjertet over for din chef – men du skal vide, at regnearket som regel vil vinde. 

Derfor skal du ikke nødvendigvis starte med ’why’ når du leder opad. Start i stedet med ’what’, og find ud af hvad chefen bliver målt på. Hvordan kan du bidrage til, at chefen får succes? Det er helt afgørende. For hvis chefen får succes, får du nemlig også succes. 

At lede hen

’Ledelse hen’ er rollen mellem dig og andre i organisationen, som hverken er under eller over dig. Det kan fx være teamledere, som du skal samarbejde med. Det kan også være relationer ud af organisationen, fx til leverandører. 

Her er jeres relation ikke defineret af formel magt. Men du har alligevel brug for at få noget ud af dem, for at din opgave lykkes. 

Ledelse hen kan være den allersværeste af de fire, fordi du netop ikke har formel magt. Så her skal du være god til at skabe relationer, forhandle og lave gensidigt fordelagtige aftaler.

At lede ind

Ledelse ind er det psykologiske, altså dit forhold til dig selv som leder. Måske går du og grubler over en beslutning du ikke tør træffe? Måske er du i tvivl om hvordan andre opfatter dig? 

Dit indre liv betyder meget for det ledelsesrum, du har. Det påvirkes selvfølgelig også af ydre ting som dine relationer, og af hele din livsverden.

Derfor betaler det sig særligt som leder at bruge tid på personlig udvikling, og fx arbejde på at få et mere positivt selvbillede. På den måde skaber du et større ledelsesrum indad. 

Vil du gerne arbejde med din selvudvikling som leder? Få redskaberne til det i kurset ’Fra medarbejder til leder med succes’

Hvad siger vores kunder?

  • „Min største aha-oplevelse på kurset var, at ens egen passion er sindssyg vigtig at finde frem til ifm. at være leder“

    Jeg vil anbefale ’Tal med Gennemslagskraft – for ledere’ til alle nyuddannede ledere eller folk der står overfor at blive ledere snart. Eller til folk, som har brug for at forbedre motivationen til sine medarbejdere eller skills til at præsentere.

  • „Det der især var håndgribeligt og brugbart for mig, var delen omkring slides/præsentationsteknik.“

    Jeg har altid haft det fint med at tale foran andre; men kurset har fået mig til at tænke over nogle ting, som gør at jeg kan blive bedre til at "eje lokalet" og forbedre min præsentationsteknik.

    – Thomas Bjerregaard, Key Account Manager & E-Com Lead

  • „Efter kurset føler jeg, at jeg har mere kontrol over mig selv, når jeg skal tale foran andre“

    Jeg vil anbefale Tal med Gennemslagskraft til ledere og lignende. Så man kan holde gode oplæg og udvikle sig selv og medarbejdere

  • „Jeg fik redskaber som jeg slet ikke havde før“

    Det var perfekt med øvelser mellem videoerne

  • „Kurset betød, at jeg føler mig bedre til at forberede mig på at tale, selv om usikkerheden nok stadig er der“

    Min største aha-oplevelse da jeg tog Tal med Gennemslagskraft - for ledere var, at at små øvelser/ tanker kan ændre ens personlige ro

    Thorbjørn Nielsen, Byggeplads Supervisor

  • „Lærerigt, og nemt at følge med i“

    Jeg er mere opmærksom på hvilke værktøjer jeg kan bruge som leder

  • „Godt kursus med korte videoklip og forskellige øvelser“

    Det var især godt at få genopfrisket Fisk-modellen

    Hanne Røhl Kriegbaum, Global HR Director

  • „Super fint kursus (Tal med gennemslagskraft - for ledere)“

    Dejligt at man kan tage kurset, når det passer ind.

  • „Jeg lærte mange nye tips og tricks. Fint med opfølgningsspørgsmål efter hvert afsnit“

    Største take-away: hvordan man dæmper nervøsiteten, når man skal præsentere

Korte kurser, når det passer dig

Med GetSkills springer du køen over og får værdifuld viden her og nu.

Online og mobilt uanset hvor du er

GetSkills er effektive online kurser lige der hvor du befinder dig.

30 års erfaring sikrer kvaliteten

Bag GetSkills står et team af kompetente og erfarne kursusudviklere og undervisere.

Skift til høj kontrast