…Yeah, right! 5 råd – og vupti, så er du en god leder! Som om der findes en formel på god ledelse. På GetSkills redaktionen er vi enige: Man bliver ikke en god leder ved at følge en opskrift. Mennesker er forskellige – også ledere. En god leder bliver man ved at øve sig, og finde ud af hvad der virker for dig.
Men vi ved også, at du som ny leder har drøn-travlt!
Derfor har vi alligevel plukket de 5 bedste råd fra GetSkills kurserne i ledelse, og serverer dem lynhurtigt her. De kommer stensikkert kun til at virke, hvis du afprøver dem og reflekterer over, om de virker for dig. Derfor kommer de 5 gode råd sammen med en challenge, hvor vi udfordrer dig til at se, hvor langt din ledelse kan rykkes på 5 uger.
Her er vores bud på de 5 bedste råd, der vil gøre dig til en bedre leder:
- Kommuniker klart: Kommunikation er nøglen til et effektivt samarbejde mellem leder og team. Sørg for at være tydelig i din kommunikation, både når det gælder opgaver og forventninger, samt feedback og anerkendelse.
- Styrk dine medarbejderes styrker: En god leder ved, at hver medarbejder har unikke styrker og svagheder. Fokuser på at udvikle dine medarbejderes styrker og give dem opgaver, der passer til deres styrker.
- Vær en god lytter: Lyt til dine medarbejderes idéer og bekymringer. Vis interesse og respekt for deres meninger og involver dem i beslutningsprocessen.
- Før an ved at være en rollemodel: Som leder er du en rollemodel for dit team. Vis ved dit eget eksempel, at du tror på de værdier og den arbejdsmoral, du ønsker at se i dit team.
- Beløn og anerkend dit team: Anerkendelse og belønning kan være afgørende for at styrke motivationen og engagementet hos dit team. Sørg for at give regelmæssig feedback og anerkendelse for godt arbejde.
Hvordan fører du så disse råd ud i livet?
Her er vores challenge til dig: De næste 5 uger skal du hver uge have et af rådene som dit fokuspunkt. Brug en halv time i starten af ugen på at finde 3 konkrete indsatser, du kan gøre i løbet af ugen, for at følge rådet. Når ugen er omme, så brug igen en halv time på at reflektere over følgende:
- Hvad var effekten?
- Kunne du have gjort noget anderledes?
- Hvordan vil jeg bruge rådet fremadrettet?
Skriv gerne tingene ned. Når de 5 uger er omme, så tag en tur op i helikopteren og betragt din indsats i challengen fra oven: hvor mærkede du særligt effekten? Hvad virkede bedst for dig? Husk at målet IKKE er, at du skal have 12 i disciplinen 5 gode råd, men at du skal finde ud af hvad der virker bedst for dig. Så du kan blive en bedre leder - på din måde.
Hvis du ikke allerede har set på vores online kursus, Led dine medarbejdere til bedre samarbejde, så kan vi også varmt anbefale at du lige kigger på det. Det går nemlig i dybden med de fleste af de gode råd du lige har læst om.
God fornøjelse.